← Alle kundecasesCapaInstaller-kundecase

IT-Universitetet i København

Patchning i uddannelse med et lille team: sådan holder IT-Universitetet i København sine administrative pc'er opdaterede.

300administrative pc'er
3i Client Management
2008kunde siden
Kunde
IT-Universitetet i København
Kunde siden
2008
Website
itu.dk

Siden 2008 har CapaSystems leveret løsninger til IT-Universitetet i København for at få IT-kompleksiteten under kontrol.

ITU har erfaringer med flere dele af vores produktportefølje – bl.a. CapaInstaller, CapaPacks, CapaImages og CapaWinUpgrade.

IT-Universitetet i København (ITU) blev grundlagt i 1999, og er Danmarks førende universitet med fokus på it-forskning og -uddannelse. ITU leverer state-of-the-art undervisning og forskning inden for datalogi, forretnings-it og digitalt design. ITU’s moderne campus i det centrale København er designet af den verdensberømte danske arkitekt Henning Larsen.

CapaInstaller letter arbejdsbyrden, så vi kan fokusere på andre projekter

2.647 studerende og 713 ansatte. IT-afdelingen hos IT-Universitetet i København har selvsagt lidt af en opgave i at sikre en opdateret og stabil IT-infrastruktur, når alle pludselig arbejder fra hjemmekontoret.

Vi har taget en snak med Carl Widéen fra ITU’s Client Management Team for at høre om hans erfaringer med vores produkter, som blandt andet tæller CapaInstaller, CapaPacks, CapaImages og Windows In-place Upgrade (CapaWinUpgrade).

Overrasket over brugervenligheden

Med tre personer i Client Management-afdelingen, er der ikke langt fra tanke til handling, når Carl Widéen og hans kollegaer arbejder med

IT-Universitetet i København

softwareopdateringer, Patch Management og PC-udrulning gennem CapaInstaller.

Da Carl Widéen tiltrådte Client Management-teamet tilbage i 2019, havde han ikke haft berøring med en løsning som CapaInstaller før. Men hans første indtryk har sat rammerne for, hvordan han nu arbejder med CapaInstaller, og han er derfor blevet ansvarlig for PC-delen, alt imens hans kollega står for Mac-delen:

“Jeg tog PC-delen til mig, fordi jeg tidligere har siddet med en del IT-support omkring PC-miljøet. Jeg begyndte ligesom bare at nørde med CapaInstaller og prøvede at lære alle tips og tricks, og jeg fandt hurtigt ud af, at det er et meget brugervenligt værktøj.”

Brugervenligheden viser sig især i, hvordan systemet kommunikerer med brugeren, når en opdatering er klar:

“CapaInstaller er meget god til at gøre brugeren opmærksom på opdateringer. Vi kan selv customize, hvad der skal stå i informationsboksen, og så kan brugeren selv vælge at udskyde installationen et antal gange. Brugerne kan ikke lide at blive forstyrret, hvis nu de f.eks. er i gang med at undervise, så CapaInstaller er med til at lette brugernes problemer,” fortæller Carl Widéen.

CapaInstaller gør vores hverdag nemmere

Gennem det seneste år har Client Management-teamet gjort brug af Windows 10 In-place Upgrade (CapaWinUpgrade, red.) fra CapaSystems.
Det har blandt andet været med til at øge tilfredsheden hos de 300 administrative PC-brugere, som har CapaInstaller installeret, og lige præcis Windows 10 In-place Upgrade gør, at opdateringerne bliver en dynamisk proces.
Også med Windows In-place Upgrade kan brugerne udskyde opdateringer et vist antal gange, før de bliver installeret automatisk, og det er tidssparende for Client Management-teamet, fortæller Carl Widéen.
“Med Windows 10 In-place Upgrade er vi fri for hele tiden at skulle sidde manuelt og kigge på, om maskinerne er klar til at opdatere. Hvor vi før hev dem over i Upgrade-pakken, sker det nu per automatik, og det er sådan nogle funktioner, der er virkelig fede, og jeg kender ikke til sådan en funktion i andre systemer.”

CapaPacks automatiserer vores opdateringer

Da IT-afdelingen skal jonglere med mange bolde i luften samtidig, er ITU flittige brugere af CapaPacks, da det sparer dem mandetimer.

Samtidig bidrager CapaPacks til, at Client Management-teamet kan holde brugernes standardprogrammer såsom Mozilla Firefox og Filezilla up to date.

Programmerne bliver testet af CapaFactory-teamet hos CapaSystems, som tester pakkerne og opdateringerne, inden de bliver tilgængelige for ITU, hvilket letter Carl Widéens arbejdsbyrde, fortæller han.

“Med CapaPacks kan vi være 100% sikre på, at de forskellige opdateringer virker, fordi der nogle gange kommer en opdatering, som gør, at programmet måske lige pludselig crasher eller lignende. Men de scenarier bliver vi ikke udsat for, og på den måde sparer vi tid, fordi vi ikke selv skal fejlsøge.”

CapaInstaller har løst en Corona-flaskehals

Ligesom i andre dele af samfundet har coronapandemien også haft konsekvenser for IT-afdelingen på ITU.

Med hjemsendte undervisere og forskere har udfordringen været at få deres computere opdateret løbende, så undervisernes computere ikke begyndte at opdatere midt i online-undervisningen.

Client Management-teamet har med CapaInstaller oprettet en frontend server, som gør, at de 300 maskiner, der har CapaInstaller installeret, ikke behøver at koble sig på ITU’s VPN-forbindelse for at opdatere maskinens software.

“Så snart at maskinen kommer online, er vi sikre på, at maskinen får Windows-updates i Patch Management-delen i CapaInstaller, og at den får de CapaPacks-opdateringer, den skal have. Det letter virkelig arbejdet for os, at der ikke er behov for at logge ind på en VPN-forbindelse,” fortæller Carl Widéen.

Sikkerheden er i fokus

I Danmark har universiteterne gennem en årrække oplevet en stigning i forsøg på hackerangreb, og derfor betyder sikkerheden meget for ITU, så brugernes programmer altid er up to date med de nyeste funktioner.

“Fordi CapaInstaller kan give os et overblik over, hvilke versioner vores maskiner har, er der også et sikkerhedsperspektiv i, at vi kan sikre, at vores maskiner har de nyeste opdateringer, som er noget, jeg vægter højt,” afslutter Carl Widéen.

Mange fordele:

IT-Universitetet i København peger på følgende fordele:

  • Sikkerheden i fokus
  • Letter arbejdsbyrden for IT
  • Stor tidsbesparelse
  • Giver overblikket
  • Automatiserer opdateringerne
  • Øger brugertilfredsheden
Fordi CapaInstaller kan give os et overblik over, hvilke versioner vores maskiner har, er der også et sikkerhedsperspektiv i, at vi kan sikre, at vores maskiner har de nyeste opdateringer, som er noget, jeg vægter højt.
— Carl Widéen, IT-Universitetet i København
FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan fungerer patchning i uddannelse?

Ved at lade systemet holde styr på versionerne frem for et menneske. IT-Universitetet i København har 300 administrative pc'er under CapaInstaller og et Client Management-team på tre personer. Teamet kan se, hvilke versioner maskinerne kører, og skubbe opdateringer ud derfra. Overblikket er samtidig et sikkerhedsspørgsmål, fordi en maskine med en gammel version er en åben dør.

Kan brugerne selv bestemme, hvornår en opdatering installeres?

Delvist. Hos IT-Universitetet kan brugeren udskyde en installation et fastsat antal gange, før den kører automatisk. Det betyder, at en underviser ikke bliver afbrudt midt i en time, og at opdateringen alligevel bliver installeret.

Kan maskiner opdateres uden VPN?

Ja. IT-Universitetet oprettede en frontend-server, så de 300 maskiner kan hente opdateringer, så snart de er online, uden først at koble sig på universitetets VPN. Løsningen kom til under coronanedlukningen og bruges fortsat.

Hvem tester opdateringerne, før de rulles ud?

Hos IT-Universitetet bliver pakkerne testet af CapaFactory-teamet hos CapaSystems, inden de bliver tilgængelige. Det sparer Client Management-teamet for selv at fejlsøge, når en opdatering får et program til at opføre sig uventet.

Vil du se det i dit eget miljø?

Book en demo, hvor vi tager udgangspunkt i din flåde og dine krav.

← Alle kundecases