← Alle kundecasesCapaInstaller-kundecase

Holbæk Kommune

Sådan gennemførte Holbæk Kommune fjernudrulning i kommunen under nedlukningen — uden et eneste fysisk konsulentbesøg.

4.500enheder
3 ugerimplementering
2020kunde siden
Kunde
Holbæk Kommune
Kunde siden
2020
Website
holbaek.dk

Holbæk Kommune fik implementeret sit nye Device Management-system CapaInstaller på bare 3 uger – uden fysisk besøg af en af CapaSystems’ konsulenter. Det hele blev søsat og gjort klar til indhold fra hjemmekontoret og via virtuelle møder.

Holbæk Kommune er en kommune i Region Sjælland efter Kommunalreformen i 2007, hvor godt 71.000 borgere har valgt at bosætte sig. IT-afdelingen har valgt at administrere 4.500 enheder ved brug af CapaInstaller.

Nyt Device Management-system på kun 3 uger

3 uger. Så lang tid gik der, fra aftalen blev skrevet under, til Holbæk Kommunes nye Device Management-system, CapaInstaller, var installeret og klar til indhold. At kommunen kunne søsætte et så stort projekt på så kort tid var både resultatet af effektiv projektledelse og hurtige beslutningsgange i kommunens IT-afdeling.

“Der er ingen tvivl om, at meget af æren for implementeringshastigheden skal gå til Lars Olsen fra CapaSystems, som var ansvarlig for hele processen,” siger Mads Peter Siboni, som er IT Driftskoordinator hos Holbæk Kommune.

Problemfri implementering trods forhindring

Faktisk var det ikke uden forhindringer, at det omfattende IT-projekt løb af stablen. Implementeringen af det nye Device Management-system, som skal kunne håndtere kommunens mere end 4.500 enheder, skulle nemlig foregå, imens coronakrisen var på sit højeste, og landet og i særdeleshed landets kommunale kontorer var lukket ned.

Holbæk Kommune

Hele processen måtte derfor koordineres fra hjemmekontorerne og over virtuelle møder og med et livligt, fælles chatrum, hvor alle aftaler blev nedfældet.

CapaInstaller passede bedst på alle parametre

Selvom CapaInstaller ikke var det billigste system, som Mads Peter Siboni havde kig på, var det alligevel det system, der tjekkede flest af de relevante bokse for kommunen.

At implementere CapaInstaller var nemlig ikke en spareøvelse. Det var snarere et ønske om at øge kvaliteten af det, IT-afdelingen sendte ud til brugerne ved at automatisere og effektivisere processerne for Device Management samt sikre fremtidig skalerbarhed i løsningen.

“Det var vigtigt for os at have et fleksibelt system, som vi kan tilpasse til vores behov. Samtidig er det vigtigt for os, at det er nemt at komme i kontakt med supporten, så vi hurtigt og effektivt kan komme ud over de problemer, som vi måtte løbe ind i hen ad vejen,” siger Mads Peter Siboni.

“Vi kommer fra et andet system, som er mere rigidt, og hvor det var besværligt at få kvalificeret support. Der tilbyder CapaSystems bare noget fleksibilitet og nogle funktionaliteter, som gør, at vi får stor værdi for pengene,” forklarer han.

Dansk ERFA-gruppe er vigtig for udviklingen

Det lyder måske besynderligt, men faktisk er det ikke uden betydning, at CapaSystems løbende arrangerer brugergruppemøder, hvor brugere af CapaInstaller kan dele erfaringer med hinanden og få information om/og give input til kommende features til både udviklere og konsulenter fra CapaSystems.

Med mere end 15 år i branchen ved Mads Peter Siboni, at det er nødvendigt med input udefra, hvis man vil undgå at ende med et stagneret system, hvor man hverken udvikler sig selv eller de arbejdsmetoder, man bruger. Derfor var det såkaldte “CapaInstaller User Group” også en væsentlig faktor for Mads Peter Siboni, da valget af system skulle tages.

“Det giver altid rigtig meget at høre, hvordan andre IT-afdelinger bruger det system, som man arbejder i hver dag. Det gør, at vi får input til, hvordan vi effektiviserer vores arbejdsgange, og hvordan vi kan komme tættere på et mere automatisk arbejdsflow, så vores medarbejdere kan fokusere på de interessante og krævende opgaver og overlade de trivielle til maskinen,” afslutter Mads Peter Siboni.

Holbæk Kommune fremhæver

  • Problemfri implementering
  • Høj tilgængelighed
  • Kompetent support
  • Høj kvalitet
  • Fleksibelt system
  • Dansk ERFA-gruppe
Vi kommer fra et andet system, som er mere rigidt, og hvor det var besværligt at få kvalificeret support. Der tilbyder CapaSystems bare noget fleksibilitet og nogle funktionaliteter, som gør, at vi får stor værdi for pengene.
— Mads Peter Siboni, IT Driftskoordinator, Holbæk Kommune
FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan gennemfører man fjernudrulning i en kommune?

Ved at koordinere hele forløbet virtuelt frem for på stedet. Holbæk Kommune fik implementeret et nyt Device Management-system til 4.500 enheder på tre uger, mens landets kommunale kontorer var lukket ned. Aftaler blev truffet over virtuelle møder og i et fælles chatrum, og der var ikke ét fysisk konsulentbesøg undervejs. Det stiller til gengæld krav til projektledelsen og til hurtige beslutningsgange i IT-afdelingen.

Hvor lang tid tager det at skifte Device Management-system?

Det afhænger af flådens størrelse og af, hvor hurtigt beslutningerne kan træffes. Hos Holbæk Kommune gik der tre uger fra underskrift, til systemet var installeret og klar til indhold, på en flåde på 4.500 enheder. Kommunen peger selv på effektiv projektledelse og korte beslutningsgange som forudsætningen.

Kan et nyt endpoint-system implementeres uden fysiske besøg?

Ja. Hele implementeringen hos Holbæk Kommune blev gennemført hjemmefra under nedlukningen, uden at en konsulent var fysisk til stede. Koordineringen foregik over virtuelle møder og i et fælles chatrum, hvor aftalerne blev nedfældet løbende. Kommunens IT-driftskoordinator peger på konsulentens tilgængelighed som det afgørende.

Hvad er CapaInstaller User Group?

En brugergruppe, hvor kunder deler erfaringer og giver input til kommende funktioner direkte til udviklere og konsulenter. CapaSystems arrangerer møderne løbende. For Holbæk Kommune var gruppen en væsentlig faktor i selve systemvalget, fordi input udefra gør det lettere at undgå, at arbejdsgangene stagnerer.

Vil du se det i dit eget miljø?

Book en demo, hvor vi tager udgangspunkt i din flåde og dine krav.

← Alle kundecases