CapaOne Kundecase: Vordingborg Køkkenet

CapaOne: Automatisering der gør en forskel

Hver dag sikrer CapaOne, at IT-afdelingen hos Vordingborg Køkkenet undgår fejl og ikke overser kritiske opgaver i deres miljø. På dashboardet i IT-afdelingen har IT-chef Thomas Holm-Frederiksen overblik over virksomhedens knap 200 endpoints. Resultatet? En stabil IT-drift og ro på arbejdspladsen 

I takt med et stigende cybertrusselsbillede er kravene til IT-sikkerhed steget markant. Softwareopdateringer skal være på plads, drivere skal holdes aktuelle, og lokale administratorrettigheder skal begrænses. For mange IT-afdelinger er dette en udfordring – ikke mindst når ressourcerne er knappe. 

– Tid er i den grad en faktor hos os – vi kunne ikke håndtere alle endpoints uden at automatisere en stor del af opgaverne, forklarer Thomas Holm-Frederiksen. 

Med CapaOne er alle 3. partsopdateringer og driveropdateringer automatiseret: 

– Det betyder, at vi ikke skal bekymre os om, hvorvidt opdateringer bliver udført – de sker helt automatisk, uden at vi forstyrres, og uden at det påvirker kollegerne. 

vordingborg køkkenet
vordingborg køkkenet

“Ingen af vores kolleger har som udgangspunkt lokale administratorrettigheder længere. I starten var der lidt modstand, fordi det var nyt, men nu fungerer det smidigt. Samtidig giver det mig mulighed for at identificere, hvis visse programmer går igen, og så kan jeg oprette en samlet pakke i kataloget for at strømline processen.”

Thomas Holm-Frederiksen
Vordingborg Køkkenet

Fra 1000 mangler til nul bekymringer

Thomas husker tydeligt sin første oplevelse med CapaOne. Dashboardet afslørede over 1000 manglende opdateringer på tværs af endpoints. I dag ser han dagligt tallet nul. 

Hver aften kl. 18.00 opdaterer CapaOne Drivers virksomhedens drivere, mens CapaOne Updater håndterer 3. partssoftware én gang i timen.  

– Det giver os et dashboard på væggen, der signalerer fuld kontrol. Det skaber ikke kun ro i min hverdag, men også tryghed i direktionen, som sætter pris på det grafiske overblik, siger Thomas. 

Vil du også have stabil IT-drift og ro i maven?

Få hjælp med det samme

IT-sikkerhed styrkes med AdminOnDemand 

Vordingborg Køkkenet arbejder i dag med en hybridløsning, hvor Unified Endpoint Management-løsningen CapaInstaller kombineres med CapaOne’s intuitive produkter. Hovedparten af driften er cloud-baseret, og sikkerheden er derfor blevet skærpet yderligere med løsningen CapaOne AdminOnDemand. 

– Ingen af vores kolleger har som udgangspunkt lokale administratorrettigheder længere. I starten var der lidt modstand, fordi det var nyt, men nu fungerer det smidigt. Samtidig giver det mig mulighed for at identificere, hvis visse programmer går igen, og så kan jeg oprette en samlet pakke i kataloget for at strømline processen, forklarer Thomas. 

vordingborg køkkenet

Enkel implementering og god service 

Vordingborg Køkkenet har været kunde hos CapaSystems siden 2023. Implementeringen af hele løsningen blev klaret hurtigt og ukompliceret med hjælp fra en af CapaSystems’ erfarne konsulenter. 

– Selvom vi havde en konsulent til at hjælpe, er der ikke tale om konsulenttunge løsninger. Det er den samme person, jeg kontakter, hvis jeg har særlige opgaver, og jeg oplever altid at blive prioriteret hurtigt. Ofte bliver jeg guidet uden at blive faktureret 1:1 – det er en virkelig god service, slutter Thomas Holm-Frederiksen. 

Med CapaOne har Vordingborg Køkkenet opnået et højt niveau af IT-sikkerhed og effektiv drift. Løsningerne gør det muligt for IT-afdelingen at holde fokus på det, der virkelig betyder noget – uden at blive overvældet af manuelt arbejde eller uforudsete opgaver. 

Kunde: Vordingborg Køkkenet

Kunde siden: 2023

Køkken- og boligindretning. Vordingborg Køkkenet er en dansk køkkenproducent med hovedsæde i Vordingborg, der specialiserer sig i design og fremstilling af funktionelle og stilfulde køkkenløsninger.

Virksomheden tilbyder et bredt sortiment af køkkener, bad- og garderobeløsninger, der kombinerer dansk håndværkstradition med moderne design og innovative funktioner. Med fokus på høj kvalitet og tilgængelige priser henvender Vordingborg Køkkenet sig til et bredt publikum. Deres løsninger tilpasses individuelt til kundernes behov, og de tilbyder personlig rådgivning gennem deres landsdækkende netværk af butikker.

Virksomheden lægger vægt på bæredygtighed og arbejder løbende på at optimere både deres materialer og produktion for at minimere miljøpåvirkningen. Vordingborg Køkkenet er kendt for deres stærke kundeservice og evnen til at levere køkkenløsninger, der matcher både praktiske og æstetiske krav.

Med en solid forankring i Danmark er de en førende aktør på markedet og en pålidelig partner for både private og professionelle kunder.

Virksomhedsstørrelse: 200 medarbejdere

Vil du høre, hvordan CapaOne kan hjælpe din virksomhed? Kontakt os nu.

4 + 5 =

CapaOne