Hvem er CapaSystems, og hvorfor skal du overveje CapaInstaller?

9. december 2021

Hvis din virksomhed skal vælge CapaSystems, ud fra hvem vi er, og hvordan vi skiller os ud fra resten, så er det værd at huske på, at vi er en lokal dansk virksomhed, der spiller på et tungt marked.

CapaSystems er en danskejet softwarevirksomhed, der har mere end 25 års erfaring med at udvikle softwareløsninger, som sikrer, at IT-brugere i ind- og udland får det maksimale ud af deres IT-udstyr. De softwareløsninger, vi skaber, er med til at automatisere og standardisere IT-infrastrukturen, så IT-afdelingen sparer tid og får overblikket.  

CapaInstaller er blot et af vores produkter, men også fundamentet for den samlede løsning til alle dine brugere. Med CapaInstaller er det nemt for dine IT-medarbejdere at administrere alle jeres devices.  

CapaInstaller er en væg-til-væg løsning inden for Unified Endpoint Management, hvor ingen opgave er for stor, og ingen er for lille, kort sagt, kan CapaInstaller løse alle problemstillinger inden for dette felt.  

Med CapaInstaller bliver din IT-afdeling selv herre over, hvornår de vælger at opgradere og opdatere dine medarbejderes devices. Vores interface i CapaInstaller er simpelt og nemt at arbejde i, og målet for os er helt klart, at I oplever, hvad det vil sige at have en nem daglig drift og optimal udnyttelse af jeres IT-udstyr.  

Hvordan skiller vi os ud fra andre?  

I de gamle IT-dage købte de fleste virksomheder efter behov, men i dag er man i højere grad tvunget til at købe hele pakker, som for eksempel Office 365, selv hvis man ikke skal bruge hele pakkens indhold. Den tendens vi vil gerne væk fra, da vi tror på fleksibilitet og dialog.  

Mange virksomheder føler sig ofte tvunget til at benytte et “gratis” software deployment-værktøj, som følger med en licens til et andet område. Og det kan være svært at få sig selv til at vælge et andet produkt til som erstatning, selv om dette produkt passer bedre ind i organisationen og giver langt større værdi. Det, man skal huske på, er, at der som regel følger store konsulentomkostninger, tidsforbrug og besvær med at få “en trekant til at passe ind i et firkantet hul”. En samlet ROI-beregning vil mange gange vise, at det godt vil kunne svare sig at vælge den rigtige løsning til opgaven. 

CapaInstaller er den komplette Unified Endpoint Management-løsning, når virksomhedens computere og devices skal administreres og værdien ved den danske løsning er ikke kun den danske support – det er også: 

  • enkel implementering 
  • reduktion af tidsforbrug 
  • ingen skjulte konsulentomkostninger  

Hvilket samarbejde kan du forvente?  

Et samarbejde er bedst, når dialogen er i førersædet. For os er det naturligt at involvere vores kunder i udviklingen af vores produkter. Vi er meget lydhøre, når det gælder vores software og tror på, at alle vinder, hvis vi udvikler på baggrund af vores kunders behov. Hvis du har input til ændringer, vil vi gøre vores til, at du får netop den løsning, som du gerne vil have – og ikke alt mulig andet. 

Vores kunder kan i kontakten med vores support allerede mærke, at vi gør en dyd ud af at være mere til stede end konkurrenterne. Når du som kunde ringer ind til vores support, skal du ikke igennem syv kontaktpersoner, før du får løst din supportsag. Hvis vores Technical Support Engineer ikke kan klare opgaven med det samme, ryger sagen direkte videre til den fast tilknyttede konsulent – alternativt til en af de udviklere, der har siddet med koden. 

Vi vil gerne give vores kunder muligheden for at få hjælp til de ting, som de førhen har skullet løse selv, for når du køber vores services, så køber du også sparet tid.  

Hvad gør vi anderledes end vores konkurrenter?  

Muligheden for direkte support er ikke det eneste, som vi mener, at vi gør bedre end mange af vores konkurrenter. To gange om året samler vi CapaInstaller User Group, hvor eksisterende kunder bidrager med input og viser nogle af deres egne løsninger, som de har udviklet i CapaInstaller.  

Det er derfor helt naturligt for os at involvere vores kunder i udviklingen af CapaInstaller, da det ligger i vores DNA at inddrage og tage vores kunder med på råd, når vi løbende udvikler nye løsninger.  

Hvis din virksomhed skal vælge CapaSystems, ud fra hvem vi er, og hvordan vi skiller os ud fra resten, så er det værd at huske på, at vi er en lokal dansk virksomhed, der spiller på et tungt marked. Vores egne konsulenter gør det muligt, at din virksomhed får det, der er behov for, og der vil altid være mulighed for, at vi kan bygge ovenpå, men det sker kun gennem dialog og ikke gennem tvang.  

Så hvorfor vælge CapaSystems?  

Vil du handle ind efter behov, eller fordi du er tvunget til det? Vi mener, at CapaInstaller er det bedste produkt på markedet, fordi du som kunde har mulighed for at bygge ovenpå med vores CapaFactory  Services – nærmere bestemt CapaPacksCapaDriversCapaImagesCapaWinUpgrade og BitLocker. Udover det, så er CapaInstaller enkelt at arbejde med, nemt at implementere og nemt at komme i gang med. Vores konsulenter tvinger ikke din virksomhed til at tage hele pakken, du får kun det, du har behov for og kan løbende bygge på.  

Hvis du stadigvæk ikke er overbevist om, at CapaSystems og CapaInstaller er det rigtige værktøj til at håndtere din IT-infrastruktur, så får du her fem gode grunde til, hvorfor at vi er værd at overveje som jeres kommende samarbejdspartner.  

  1. Lokal og tilgængelig support. 
  1. Dansk virksomhed. 
  1. Lave konsulentomkostninger 
  1. Nem og brugervenlig implementering. 
  1. Vi har det bedste produkt på markedet.  
Rikke Borup

Chief Marketing Officer

Har været ansat hos CapaSystems siden 2009 og siddet med kommunikation og marketing siden da.

Rikkes spidskompetencer ligger i tekstforfatning, hvilket også giver god mening, da hun har en baggrund som journalist.