Først og fremmest sender vi fra CapaSystems de bedste tanker til alle, der er påvirket af COVID-19 – direkte eller indirekte. Vi ønsker naturligvis, at denne skræmmende verdenssituation hurtigt kommer til en ende.
Mange IT-afdelinger kæmper lige nu for at holde deres virksomheder i gang – men på en helt anden måde end normalt. Hundredtusindvis af danskere er sendt hjem for at arbejde. Det kan give nye udfordringer for medarbejderne – men i den grad også for virksomheden og sikkerheden.
Hjemmearbejdspladser kræver altid ekstra opmærksomhed, og heldigvis er det sådan, at medarbejdere, der normalt arbejder hjemmefra, allerede har indarbejdet gode vaner med virksomhedens sikkerhed for øje. Du skal dog sikre, at også alle de mindre urutinerede, der lige nu sidder hjemme og knokler bag skærmen, har velfungerede og opdaterede arbejdsstationer.
- Download gratis pakke fra CapaSystems: Center for Cybersikkerhed har udsendt et varsel vedr. nyeste pakke fra Microsoft med sikkerhedsopdateringer til Windows 10 1903 og 1909. Vi har lagt en gratis pakke tilgængelig for alle CapaInstaller-kunder
- CapaInstaller er med dig – bare du har internetforbindelse: Med en enkel tilføjelse til den nuværende CapaInstaller-installation – en Public FrontEnd Service – er der mulighed for at administrere og installere software samt opdateringer, blot klienterne er på internettet
- Support – business as usual: Vi er naturligvis forpligtet til at yde det samme niveau af support, som du normalt forventer af CapaSystems. Vi er derfor ikke længere væk end en opringning eller ét klik på CapaOne Portal.
Medarbejderne hos CapaSystems sidder klar til at støtte dig, så godt vi kan, igennem denne pressede situation. Vi vil fortsætte med at give dig opdateringer om alt, hvad der kan hjælpe dig med at levere velfungerende IT-drift til din organisation.
Vi vil gerne takke dig for at vælge CapaSystems som leverandør. Kontakt os endelig, hvis der er noget, vi kan gøre for at lette dit arbejde.
Pas på hinanden.