CapaInstaller User Group er skabt for at hjælpe CapaSystems’ kunder.
Gennem forskellige møder i løbet af året får CapaSystems’ forskellige kunder mulighed for at få den nyeste viden og sparre med hinanden omkring CapaSystems’ systemer.
Vi har taget en snak med Søren Dahl Nielsen, som er formand for CUG (CapaInstaller User Group). Til dagligt arbejder Søren som Deployment Administrator i NIRAS, hvor han laver alt, hvad der handler om CapaInstaller i virksomheden; han laver pakker, opfølgning, indsamler datagrundlag og underviser sine kollegaer.
Han er et stort aktiv for CUG’en og er ekspert inden for CapaInstaller. Læs med og få et indblik i, hvorfor CUG gavner CapaSystems kunder.
Sådan startede samarbejdet mellem CapaSystems og NIRAS
Niras og CapaSystems har samarbejdet i mange år efterhånden. I dag har NIRAS cirka 3.000 CapaInstaller-klienter, og Søren var med, da der skulle findes en løsning hos NIRAS:
– Vi kiggede på 3 produkter. Fordelen ved CapaSystems var både prisen, og det at vi ikke skulle ud og købe tredjepartsprodukter for at få det til at køre. Det, at jeg kunne customisere, det var også vigtigt, for jeg customiserer rigtig meget.
Han blev valgt som formand, fordi han altid var den, der udviklede nye idéer og løsninger, når han løb ind i problemer med systemet. Han tænker også meget på kommunikationsvejene, og han sørger for at præsentere sine nye idéer:
– Jeg snakker meget med min CapaSystems-konsulent, for der er nogle ting, vi selv kan tilpasse ude i virksomhederne, men der er også ting, som vi simpelthen er nødt til at have support for i løsningen. Så udvikler CapaSystems det i løsningen. Sådan bygger vi de her processer op, hvor vi simpelthen gør det bedre for alle.
CapaSystems lytter til mine idéer
Fordi Søren arbejder så aktivt med CapaInstaller, har han et klart indtryk af, at CapaSystems lytter til ham, når han bringer problemstillinger eller mulige forbedringer til bordet:
– Når jeg begynder at røre på mig og siger: ’Det her er vi nødt til at lave’ og ’Den her løsning bliver vi nødt til at kigge på’, så lytter de til, hvad jeg siger. De ved, at jeg gør det ud fra den erfaring, jeg har med mine 3.000 endpoints.”
CapaSystems er også lydhøre på de to CUG-arrangementer, der afholdes årligt. På CUG er der både præsentation af CapaInstaller siden sidst, hvilke nye services der er blevet introduceret, eventuelle upgrades i forhold til Windows og et forum for spørgsmål og forslag fra brugerne. Søren siger, at CapaSystems er rigtig gode til at bruge CUG’erne til at gå i dialog med kunderne og tage imod deres input:
– Hvis de præsenterer noget nyt, så gør de plads til, at folk kan sige: ’Men hov, hvad gør vi, når vi er sådan her?’ Det er ikke sikkert, vi sidder og diskuterer hele løsningen igennem, men så siger de: ’Vi tager den lige i pausen’ eller ’Jeg ringer til dig i morgen’, så man får skabt kontakten, siger Søren og fortæller videre, at Martin Søndergaard, som er CPO hos CapaSystems, plejer at have en lang liste med ønsker og forslag med hjem fra CUG.
– Han forklarer, at når der kommer idéer, er det vigtigt ikke at dræbe den, men i stedet at lytte og tage imod, og det er CapaSystems gode til, forklarer Søren.
CapaInstaller User Group løfter og inspirerer
Man kan måske fristes til at tro, at CUG er en form for supportgruppe, og Søren forklarer, at dette til dels er rigtigt, men ikke fordi CapaInstaller er svært at bruge:
– Det er lige så meget for at have et forum, hvor vi kan dele idéer og hjælpes til at føre de idéer ud i livet.
I det hele taget handler CUG om mere end smalltalk mellem folk, der ikke har andet end CapaInstaller tilfælles. Søren fortæller, at man lærer hinanden at kende udenfor de roller, man besidder i en virksomhed, fokus er ikke kun på teknikken, og det er noget, der tiltrækker folk.
Med så mange forskellige deltagende virksomheder, kan der nemt være konkurrenter til stede, men det er ikke noget, der bekymrer Søren, som siger, at konkurrence kun er med til at gøre dem bedre.
”Netværket er det vigtigste ved CUG”
Når man spørger Søren om, hvorfor man skal deltage i CUG, er hans svar helt klart:
– Det skal man både for at få nyheder og præsentationer, men netværket er det vigtigste. I denne branche er vi rigtig mange fokuserede teknikere, der ofte sidder alene med vores arbejde. Det der med, at man lærer en masse andre kunder at kende og sammen får og giver sparring, man ellers ikke ville få, er det allervigtigste.
Søren forklarer, at grunden til, at han er aktiv som CUG’s formand, er, at han tror på det:
– Jeg vil gerne være med til at udbrede det. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi får fortalt den gode historie.
Ikke nok med, at han får fortalt den gode historie, han er også med til at skabe den. På grund af hans initiativ, er han også den, der får adgang til nye funktioner først. Dermed bliver de prøves af, og han kan få løst sit problem samtidig med at give feedback på de nye ændringer. Han er heller ikke bleg for at viderebringe idéer og feedback fra andre kunder, som tager kontakt til ham. På den måde er han en fremragende fortaler for CUG, som aktivt forsøger at udbrede eventet til så mange personer som muligt.
Vi er glade for den positive feedback på CUG og sætter pris på, når engagerede kunder som Søren er med til at bidrage til vidensdelingen på arrangementerne. Vi glæder os til de kommende arrangementer.