Det tager kun syv dage at få CapaInstaller – alt inklusiv 

22. marts 2022

Den største skepsis vi møder, når vi fortæller kommende kunder om vores Unified Endpoint Management-løsning, går i retning af, om vi virkelig kan få CapaInstaller op at køre inden for kun syv dage. 

Lad os dog sige det én gang for alle: Det kan vi.  

Der er flere skridt i selve implementeringen, men du skal som kunde ikke forvente, at det tager fire uger, før jeres nye system er oppe at køre. Måske det lyder urealistisk – men selvom vi er hurtige, garanterer vi, at grundighed er vores førsteprioritet.  

I denne artikel kommer vi rundt om nogle af de spørgsmål, som vi bliver mødt af hos vores kunder inden implementeringen af CapaInstaller.  

Hvad er faserne i implementering af CapaInstaller?  

Om vi kan klare en implementering af CapaInstaller på syv dage afhænger naturligvis af det setup, din virksomhed har. Derfor udleverer vi altid en liste over ting, du skal have klar, så vi sikrer, at du får installeret en løsning, som passer til lige netop din virksomheds behov. I den forbindelse sikrer vi også, at dit hardware og software lever op til de standarder, vi har inden installationsprocessen.  

Når det er på plads, går vi i gang med første skridt – at installere en Capaserver. En Capaserver er en database, hvor alle services bliver sat op, og hvorfra der vil ske en udrulning på x-antal maskiner. Helt udførligt kan følgende ting lade sig gøre på en 7-dages implementering: 

  • Standartimplementering af CapaInstaller 
  • Server i DMZ 
  • Implementering af Bitlocker  
  • Implementering CapaDrivers 
  • Implementering af CapaWinUpgrade 
  • Implementering af CapaPacks  
  • Implementering af CapaImages 
  • Asset Management-oprettelse af applikationsgrupper  
  • Configuration Management  
  • OS Deployment 
  • Patch Management 
  • Modning af 4 hardware-modeller 
  • Udvikling af 3 images   
  • Udvikling af 8 standard software-pakker 
  • Opsætning af DEP/VPP samt Google Enterprise/ZeroTouch og Samsung Knox  
  • Indrullering af 10 enheder, så I ser, at systemet er funktionelt 
  • Oprettelse af 3 profiler 
  • Asset Management  
  • Oprettelse af 3 applikationsgrupper 
  • Oprettelse af 4 afdelinger  
  • Gennemgang af brugen af MDM 

Alt ovenstående forudsætter, at din virksomhed har et køreklart system, som vi kan bruge. Vores konsulenter vil være i løbende dialog med din virksomhed og formidle det store overblik videre, så du aldrig er i tvivl om, hvad der skal gøres, før, under og efter, vi installerer CapaInstaller – din Unified Endpoint Management-løsning.   

Et nyt system kræver en tilvænningsperiode 

Efter en hver implementeringsfase kommer en tilvænningsperiode, og hos os inkluderer det grundig vejledning og oplæring i systemet, som giver dig tiden og roen til, at du selv kan lære løsningen ordentlig at kende. 

I denne fase hænder det, at der dukker nye spørgsmål og udfordringer op – men her er CapaSystems konsulenter altid klar til at hjælpe.  

Vil en implementering af CapaInstaller altid gå gnidningsfrit og uden fejl? 

Nej, det gør den ikke altid. Men fremfor at kalde det fejl i processen, så kan man ikke undgå, at der nogle gange dukker ting op, som vi ikke havde forudset. Hvis din virksomhed har et specielt IT-setup, så kan det skabe nogle udfordringer, som kan give nogle børnesygdomme og skubbe tiden lidt, men det afhænger ofte af størrelsen på installationen, og hvor simpelt det nu engang måtte være. Derfor forsøger vi – sammen med jer – altid at være forudseende og forberede installationen bedst muligt.  

Hvad koster en implementering?  

Spørgsmålet omkring pris er et af de helt store emner, som vi har diskuteret længe. Nye kunder går ofte med livrem og seler, hvis de tidligere har oplevet en dårlig og dyr implementering – og det har vi fuld forståelse for.  

Derfor er det knap så vigtigt for os, om vi skal have 50.000 kroner for implementeringen, eller om vi gør det gratis. 

Det vigtigste for os er, at kunden er i centrum. Vi vil gerne overbevise nye kunder om, hvad vi kan, og hvordan vi kan klare en implementering på syv dage. Derfor vil du som kunde altid kunne forvente at blive mødt af disse fire punkter inden, under og efter en implementering: 

  1. En klar plan for, hvornår CapaInstaller er oppe at køre 
  1. Konsulenter, som står til rådighed, hvis I har spørgsmål 
  1. Mulighed for ændringer undervejs  
  1. Gennemgang og oplæring i CapaInstaller  

Fordi vi tror så meget på egne evner og produktet, vil vi gerne vil forære dig implementeringen. 

Vi vil gerne fjerne den bekymring, du har om, hvorvidt vi overhovedet kan klare det på syv dage. 

Rikke Borup

Chief Marketing Officer

Har været ansat hos CapaSystems siden 2009 og siddet med kommunikation og marketing siden da.

Rikkes spidskompetencer ligger i tekstforfatning, hvilket også giver god mening, da hun har en baggrund som journalist.