Ventetid er et stort problem i mange danske virksomheder. Faktisk et kæmpe problem. Ventetid koster nemlig danske virksomheder mange milliarder kroner hvert eneste år.
I takt med at virksomhederne bliver mere og mere digitale, står langsomme netværk og dårlig hardware for en større og større del af problemet.
Når en medarbejder eller en bruger henvender sig, fordi ”systemet” er langsomt, er det dog ikke altid lige nemt at lokalisere problemet. Derfor har vi i denne artikel samlet en række af de steder, problemerne oftest opstår.
Men lad os først kigge på, hvornår et it-system er for langsomt.
Hvornår er systemet for langsomt?
For at svare på, om jeres system er for langsomt, er der nogle tommelfingerregler, vi kan tage udgangspunkt i. Vi kigger på, hvor lang tid, der må gå fra en forespørgsel sker, til brugeren får et svar. Fra klik til handling.
Tolerance for ventetid varierer afhængigt af, hvilken type forespørgsel der er tale om. Altså hvad brugeren skal bruge:
- Filserver – Responstiden bør være under 10 millisekunder
- Domain Controller (DC) – Responstiden bør være under 10 millisekunder
- Navneserver til domæne (DNS) – Responstiden bør være under 50 millisekunder
- MS SQL-database – Responstiden bør være under 10 millisekunder
- Citrix – Latency (forsinkelse) bør være under 200 millisekunder
Det lyder ikke af meget, og det er det umiddelbart heller ikke. Til sammenligning svarer 100 millisekunder nogenlunde til den tid, det tager at blinke med øjnene.
Målingerne skal dog ses i en større sammenhæng. For eksempel vil åbning af et netværksdrev kræve alt fra 10 til 100 eller flere forespørgsler over netværket – en enkelt brugerhandling skal således vente noget længere end de målte værdier.
Find roden til hastighedsproblemerne
Oplever I for lang ventetid, kan der være mange forklaringer. Nogle af hastighedsbumpene ligger måske i jeres interne it-system. Andre bump kan ligge hos it-leverandører, hvis I benytter jer af ekstern server-hosting.
I figuren ovenfor kan du se en typisk it-infrastruktur i en virksomhed med 200-1.000 ansatte. Vi kigger på situationen, hvor en bruger kontakter Support og fortæller, at systemet er langsomt. Herefter kan fejlsøgningen begynde.
I eksemplet ligger problemet hos applikationsserveren. Men det kunne lige såvel have ligget på et af de øvrige trin.
Lad os kigge på de problemer, der ofte ligger internt hos virksomheden; altså de to første trin i ovenstående figur.
Typiske årsager til hastighedsproblemer, som ligger hos din virksomhed
I den interne it-infrastruktur er lange ventetider ofte forbundet til ældre eller uopdateret hardware. Andre gange handler det simpelthen om, at brugerne har for mange ting kørende på samme tid.
”Vi ser nogle gange, at en bruger kører Outlook, et CRM-system, 15 browservinduer og fire andre programmer samtidig. Mange programmer synkroniserer løbende og har derfor hele tiden kontakt med en eller flere servere. Det tager kræfter fra maskinen. Man risikerer derfor, at enten CPU’en eller ens RAM ikke kan følger med,” siger Arne Skovhaug, som er chef for Business Development hos CapaSystems.
For at undgå ventetid hos jeres medarbejdere eller brugere bør du have tjek på følgende (vi starter tættest på medarbejderen):
- Kører for mange programmer og tabs samtidigt? Er CPU’en overbelastet?
- Er harddisken på medarbejderens computer snart fuld? Der bør være minimum 15% fri plads
- Er RAM-blokkene opgraderet, så de kan følge med til tungere programmer?
- Hvor stor er båndbredden på netværkskortet? Der er stor forskel på et 100 mbps- og et 1 gbps-kort
Kigger vi på netværkskortene, kan der også opstå problemer, hvis I tror, I sidder med et 1 gbps-kort, men kortet er konfigureret til at køre på maks. 100 mbps.
Vi bevæger os videre fra computeren og ud på jeres wi-fi:
- Hvor langt har medarbejderen til nærmeste netværkspunkt (AccessPoint eller Router), og hvor mange brugere er på?
- Er jeres wi-fi konfigureret korrekt?
- Er wi-fi-forbindelsen kraftig nok?
Er problemet ikke løst efter, du har tjekket jeres interne it-infrastruktur, er det tid at kigge på jeres eksterne leverandører.
Typiske årsager til ventetid, som ligger hos it-leverandøren
Det er ofte noget sværere at få overblik over it-problemer, der ligger hos jeres leverandører. Alligevel er der en række spørgsmål, du kan stille din it-leverandør, for at blive klog på årsagen til ventetiden.
Få eksempelvis din leverandør til at svare på disse spørgsmål:
- Klarer nogle servere sig dårligere eller bedre end andre? Hvorfor?
- Hvilke data lagrer vi på traditionelle harddiske, og hvilke lagrer vi på SSD-diske?
- Er server-hardwaren opgraderet tilstrækkeligt, og er det opdateret med nyeste firmware?
- Hvordan fordeles forespørgslerne på tværs af serverne (load-balance)?
Ved at få svar på spørgsmålene, kan I lokalisere, hvor kæden hopper af i it-infrastrukturen, der ligger uden for jeres virksomhed. Til sammenligning kan I så opstille et ”best-case”-scenarie:
”Hvis alle servere kørte lige så godt, som den mest velfungerende server, hvor mange arbejdstimer ville vi så spare? Det må være målet, at optimere alle servere, så de kører lige så godt, som den bedste gør,” siger Arne Skovhaug.
Ved at holde skarpt øje med, hvordan brugerne benytter it-systemerne, kan I fange problemerne i opløbet, og sørge for at minimere brugernes ventetid allerede inden, de henvender sig.
Med et godt overblik og den rette indsats kan du altså være med til at spare virksomheden for tusindvis af kroner i tabt arbejde.
